Kategori: helsingør

Mmm, det var dejligt at få noget at spise. Jeg smutter op ad Brostræde. Det ser ud til at her sker noget spændende. Folk står i en laaang kø. Oh ja, det er her man køber de berømte Brostræde Is. Puha ærgerligt jeg spiste så meget pølseskind.

Hvor taler folk dog mærkeligt. De siger ”hejsan” og ”jætte bra” til hinanden. Måske kommer de fra et andet land. Nogle bliver også sure over at skulle stå i kø så længe. Lad mig komme videre. Jeg skal ikke risikere at min fine hale kommer i klemme under alle de sko.

Undskyld, men nu mærker jeg en klump af hjemve i halsen. Kender du det, at halsen ligesom bliver alt for lille og man har allermest lyst til at tude og blive trøstet af sin far eller mor? Nå, men det går nok over når jeg har fundet et sted at bo og fået nogle venner her i den store by.

Der oppe på taget i det lille tårn, som kaldes en kikkenborg, må der være rart at bo med den fineste udsigt over hele byen og vandet. Jeg suser lige op ad nedløbsrøret for at kikke nærmere. Øv, der bor allerede en gråspurv, og den vil nok ikke synes om, at jeg flytter ind, nu hvor dens æg snart bliver til fugleunger.

Se, en flot bygning lige ved siden af – med tårne i hver sit hjørne af taget. Man kunne godt tro at det er en lille borg. Det må være rådhuset, der hvor borgmesteren arbejder.

I gamle dage var der også et fangehul og et arresthus her, og omme bagved lå torvet, hvor man straffede tyve og dem som man troede var hekse. Sørøvere og mordere blev hængt ude i nærheden af Kronborg.

Det vrimler da helt vildt med mennesker her i Stengade. Den har jo også altid været Helsingørs hovedgade, og det var også her, man byggede de første stenhuse.

Hov, der er endnu et lille stræde. Gl. Færgestræde. Her er lidt mørkt og uhyggeligt – sådan et rigtigt middelalderstræde. Apotekeren, der boede nede i den anden ende, havde engang sin egen lille private zoologiske have her i strædet. Der var halvaber, polarræve, en bjørneunge og en masse papegøjer. Han har nok købt dyrene eller fået dem foræret af en af de mange sømænd som var på besøg i Helsingør.

I begge ender af strædet har husene takker ved tagene. Husene er over 500 år gamle!

Hvad er det mon for en gammel kone, der sidder dèr? Hun ser lidt træt ud. Sikken en masse grønsager, hun har i kurven. Nå jo – hende har jeg da hørt om. Det er jo grønthandlerske madam Svendsen. Hun kommer ude fra landet for at sælger sine grønsager til de store sejlskibe. Der var mange grønthandlersker og madam Svendsen havde sin faste plads her foran skibsklarerergaarden i Strandgade 91.

I dag er her museum med en rigtig gammeldags butik, hvor man stadig kan købe ind som for 200 år siden. På første sal kan du besøge skibsklarereren og hans familie og se, hvor fint de boede dengang. Ude i gården er der et lille ølbryggeri, og i gamle dage var her et mylder af kuske, kontorkarle, butikskarle, bryggere, tjenestepiger – og hunde, grise, heste, høns og sikkert også en masse mus og rotter!

Sikken en fin løve, der sidder dèr – bare han ikke er farlig! Nej det kan han ikke være, for så havde han nok ædt den lille frø der sidder lige ved siden af ham. Måske er frøen en prins?

Se, hvor stolt løven sidder og holder kongens skjold mens han sprøjter tre fine vandstråler op i luften. Strålerne skal minde os om de tre farvande Store Bælt, Lille Bælt og Øresund. Springvandet er Helsingørs første udendørs kunstværk og var en gave fra Vandkompagniet for 160 år siden. Vandkompagniet var dem som sørgede for rent drikkevand til Helsingør og til de mange skibe, som tankede vand, inden de sejlede videre.

Jeg synes, jeg bliver helt tørstig af al den rislen. Nej hvor heldigt! Dèr er jo en vandpost. Og den du’r stadigvæk!

Det var her, man hentede vand når man skulle lave mad i gamle dage. For dengang havde man ikke sin egen vandhane inde i huset. Når man skulle vaske meget tøj, måtte man helt op i den anden ende af Stengade ved Hestekilden. Den lå der, hvor Bycenteret ligger i dag.