malte

Skibsklarerergaarden

play stop

Lyt til historien

Stop oplæsningen

bild

Se billeder

Skibsklarerergaarden

Hvad er det mon for en gammel kone, der sidder dèr? Hun ser lidt træt ud. Sikken en masse grønsager, hun har i kurven. Nå jo – hende har jeg da hørt om. Det er jo grønthandlerske madam Svendsen. Hun kommer ude fra landet for at sælger sine grønsager til de store sejlskibe. Der var mange grønthandlersker og madam Svendsen havde sin faste plads her foran skibsklarerergaarden i Strandgade 91.

I dag er her museum med en rigtig gammeldags butik, hvor man stadig kan købe ind som for 200 år siden. På første sal kan du besøge skibsklarereren og hans familie og se, hvor fint de boede dengang. Ude i gården er der et lille ølbryggeri, og i gamle dage var her et mylder af kuske, kontorkarle, butikskarle, bryggere, tjenestepiger – og hunde, grise, heste, høns og sikkert også en masse mus og rotter!

Ups – ved du overhovedet, hvad en Skibsklarerergård er? Det er der nemlig ikke mange, hverken mus eller mennesker, der gør! Det var en købmandsbutik, hvor skipperne købte alt, hvad de havde brug for til den lange rejse til måske Rusland eller England – tovværk, sæbe, tøj, beskøjter, tobak, tønder med øl, vin, saltede sild og meget mere. Skibsklarereren, der ejede butikken, tjente også penge på at hjælpe skipperen med at betale tolden til kongen. Her i Strandgade lå der ca. 40 skibsklarerergårde.

For mus
For rotter
X