Undskyld, men nu mærker jeg en klump af hjemve i halsen. Kender du det, at halsen ligesom bliver alt for lille og man har allermest lyst til at tude og blive trøstet af sin far eller mor? Nå, men det går nok over når jeg har fundet et sted at bo og fået nogle venner her i den store by.

Der oppe på taget i det lille tårn, som kaldes en kikkenborg, må der være rart at bo med den fineste udsigt over hele byen og vandet. Jeg suser lige op ad nedløbsrøret for at kikke nærmere. Øv, der bor allerede en gråspurv, og den vil nok ikke synes om, at jeg flytter ind, nu hvor dens æg snart bliver til fugleunger.